
Beskrivelse
Victor er fysioterapeut med mere end 9 års erfaring fra både privat klinik og fodboldklubber. Han har en bred viden om hele bevægeapparatet og arbejder med alt fra idrætsskader til længerevarende eller kroniske smerter – altid med udgangspunkt i det enkelte menneske og det liv, der leves.
Et forløb hos Victor begynder med en nysgerrig og grundig samtale, hvor der ikke kun fokuseres på, hvor det gør ondt, men også på, hvordan smerterne påvirker livskvalitet, aktivitetsglæde og eventuelle bekymringer. Sammen lægges en individuelt tilpasset plan med dig i centrum. Victor tror ikke på én fast metode – i stedet tilpasses behandlingen løbende til dine behov, din hverdag og dine mål.
Han har en legende, åben og struktureret tilgang til både behandling og genoptræning, hvor træning gerne må være motiverende og meningsfuld. Med erfaring fra sportsverdenen og stor forståelse for kroppens krav i både hverdag og sport, skaber Victor forløb, hvor både fysisk og mental trivsel er i fokus.
Victor er selv aktiv med fokus på løb og styrketræning og har gennem årene opbygget en solid forståelse for, hvad det vil sige at finde glæde ved fysisk aktivitet – også når kroppen udfordres.
Et forløb hos Victor er kendetegnet ved lyttende dialog, tid til spørgsmål og en tydelig plan for dit forløb.
Det siger patienterne om Victor
"Det er første gang i hele mit rygforløb, at nogen gør noget særligt for mig. Det virker og motiverer!"
"Fagligt dygtig og imødekommende som person."
"Altid kompetent og venlig behandling/vejledning"